Dette er et uddrag fra bogen "Mine 100 første opgaver som iværksætter". Se mere om bogen her.

Køb domæne til din virksomhed: Sådan vælger og registrerer du det rigtige domæne

Et domæne er navnet på din hjemmesideadresse, f.eks. www.themarketingguy.dk. Når du har fundet det rette navn, gælder det om at registrere domænet, inden nogen andre gør det.

Hvordan gør du det? Først køber du domænet, hvilket du kan gøre på forskellige hjemmesider, der sælger domæner. Priserne varierer, men det koster ca. 100 kr. om året. Domænevirksomheder er generelt forfærdelige forretninger, der ikke rigtig kan differentiere sig på produktet, og derfor er der mange, der starter med at være billige og pludselig hæver priserne helt vildt, når du ikke orker at skifte.

I The Marketing Guy bruger vi selv Simply, men de har netop meddelt, at de hæver prisen med over 10 gange på mange af deres produkter. Danske domæner er generelt billige, så her skal du ikke betale mere end 100-150 kr. om året, hvis du kun køber domænet. Så er det dit, og så kan du altid opgradere senere, hvis du har brug for hosting til din hjemmeside (se ”Opret en hjemmeside”).

Noget jeg dog direkte vil råde dig fra at gå ind på, er GoDaddy. Jeg skulle bruge et domæne til en ny virksomhed, og derfor tjekkede jeg, om det var tilgængeligt på GoDaddy. Til alt held var selveste .com-domænet ledigt. Perfekt! Jeg sender et screenshot til min partner og beder min partner købe det. 10 minutter senere er domænet ikke længere ledigt. Et .com-domæne, der aldrig har været købt i verdenshistorien, er blevet købt under 10 minutter efter, at jeg så, det var ledigt. Det virker suspekt!

Så med fare for, at GoDaddy sagsøger mig for bagvaskelse, vil jeg bare sige, at Reddits teori er, at de køber domæner, man søger på, men ikke køber, for derefter at sælge det endnu dyrere via deres ”Lad os hjælpe med at skaffe domænet”-service. Det er helt vildt, hvor klam en forretningsmodel det er. Hvis det er sandt. Jeg understreger lige, at det er noget, Reddit siger, og ikke Nick Traulsen. Så please don’t sue me, daddy!

Er dit domæne et .dk-domæne? Så vil du efterfølgende modtage en mail fra Punktum.dk (en dansk nonprofitorganisation, der administrerer danske domæner), som vil bede dig om at oprette en bruger hos dem.

Skal du vælge .com, .io, .dk eller noget helt andet? Det afhænger meget af, hvad du bygger. Hvis det er software, kan .io eller .ai give mening. Men medmindre virksomheden er global fra starten, vil dit marked formentlig være dit hjemmemarked i begyndelsen. Her er et .dk-domæne med til at skabe lidt ekstra tillid hos dine kunder.


Dette er blot 1 af de 100 første opgaver du skal i gang med som iværksætter

Nick Irwin Hej, jeg hedder Nick, det er mig på billedet. Nøøøj hvor jeg bare bladre i den der bog, sikke vigtig jeg er... Anyways, jeg er iværksætter og dybt afhængig af at starte virksomheder. De sidste 10 år har jeg startet 8 og investeret i 16. Jeg elsker at være selvstændig, og jeg er overbevist om, at alle kan blive det. Det er faktisk ikke særligt svært.

Det sværeste er i virkeligheden at vide, hvor man skal starte. Så det har jeg løst for dig. Jeg har skrevet bogen "Mine 100 første opgaver som iværksætter", fyldt med noter fra mine sidste 10 år i iværksætteri.

Så hvis du kan lide indholdet og tonen, så hop til forsiden 100opgaver.dk og læs mere om projektet

Jeg har delt 10 af de mest søgte spørgsmål om iværksætteri som blogindlæg. Du kan læse dem her: