Ekstra info om bogen

Anekdoten udfoldet: Glemte at tjekke postkasse og var ved at miste sin virksomhed
 

Selvom man ikke må gå i stå over det praktiske, understreger forfatteren løbende vigtigheden af at være struktureret og have orden i penalhuset. En af de fejl, han refererer til, blev begået for syv år siden i en af hans virksomheder. En glemt postkasse førte næsten til tabet af en virksomhed, hvor flere millioner var investeret. Midt i byggerod og daglige udfordringer forsvandt en vigtig huslejebesked i en bunke uåbnede breve, og pludselig var eksistensgrundlaget for forretningen truet, da udlejeren valgte at opsige lejekontrakten. En banal, men afgørende fejl, der viser, hvor vigtigt det er at holde styr på de små ting i en travl iværksætterhverdag.


Hvorfor er folk bange for at tage springet 

Oftest er det frygt for den økonomiske usikkerhed, det skaber at være selvstændig, der nævnes som den primære grund til ikke at starte egen virksomhed. Men i en rapport over SMEs i EU ligger Danmark nr. 9 ud af de 27 lande der sammenlignes med i forhold til adgang til kapital. Hvilket samtidig er vores mindste problem, da det at finde kunder, håndtere konkurrence, produktions- og lønomkostninger, kvalificeret arbejdskraft, erfarne ledere og regulering alle listes som større udfordringer for de små og mellemstore virksomheder.


Mere baggrund:

Med et Trump-USA, der trækker sig fra den globaliserede verden og skaber toldsatser og handelskrige, kan vi ikke længere regne med, at USA sikrer arbejdspladser i Europa. EU har historisk set været dårlig til at skabe virksomheder sammenlignet med vores allierede i Amerika – i stedet har vi været verdensmestre i regulering. Hvis EU ikke skal efterlades af Kina, USA og resten af verden, har vi akut brug for flere virksomheder og mere innovation. Og det starter i det små. Vi skal ændre mentaliteten omkring iværksætteri og lære, at det ikke er farligt at blive selvstændig – tværtimod er det overraskende nemt og ekstremt befriende. Hvis vi kan øge antallet af nye virksomheder, øger vi også chancen for, at det er os, der bygger den næste Tesla, Microsoft eller Amazon.